DTaF Sommerlejr 2019

Sommerlejren nærmer sig, og vi håber, at I vil deltage uanset alder og niveau. Denne gang afholdes lejren i Ry
d. 5.-12. juli (uge 28). Træningen varetages af udvalgte instruktører, der underviser i alt lige fra grundtræning, konkurrencetræning (kamp & teknik) samt specialtræninger (selvforsvar, våben, show m.m.). Det er selfølgelig valgfrit, hvilke og hvor mange træninger, du vil deltage i. Hvis ikke du har mulighed for at deltage hele ugen, er det også muligt at tilmelde sig en enkelt eller flere dage. 

Du kan allerede nu tilmelde dig sommerlejren på Klubmodul.

Vi bor i eget medbragt telt eller campingvogn, og det er en super hyggelig oplevelse for hele familien – børn, unge, voksne og gamle. Lejren er både for dem, der dyrker Taekwondo, og dem der ikke gør! Der vil også være arrangementer for både børn og voksne, som ikke er taekwondo relateret, såsom fodboldturneringer, holdtræninger, dans og særlige børnearrangementer i løbet af ugen. Derudover vil der være mulighed for at prøve andre kampsport udover taekwondo. Der er derfor aktiviteter for ALLE, uanset om du er taekwondo udøver eller ej. Læs alle nuværende informationer om lejren her.

Den officielle hjemmeside for sommerlejren bliver opdateret løbende: https://www.taekwondo-summercamp.dk/

Aalborg Taekwondoklub vil som altid deltage på den årlige sommerlejr med eget fællestelt. Traditionen tro køber vi selv ind, laver mad og rydder op som én stor familie. Dertil har klubbens to frivillige, Jesper Kristensen og Stefan Mark Jensen, tilbudt at være lejrchefer. 

Udgivet i Events.